Færdigstegt kylling - hurtigt og nemt
Vores færdigstegte produkter gør det let og bekvemt for dig at fremtrylle lækre måltider i en travl hverdag.
Vi har gjort det nemt for dig at vælge god dansk kvalitetskylling. Vi har bare stegt den for dig, så den er klar til brug – og stadig saftig og lækker. Det giver dig ekstra tid, som du i stedet kan bruge på hygge med familien, vennerne eller bare nyde en tiltrængt pause i den hæsblæsende hverdag.
Massevis af muligheder
Vi tilbyder alt, hvad du skal bruge for at sikre dig selv og familien et nærende hverdagsmåltid: Fra færdigstegte kyllingestrimler til sandwiches og salater, brystfileter til ovnretter og tilberedte hot wings og underlår til den hurtige aftensmad eller til en aften med vennerne.
Vores kølede færdigstegte produkter kan spises, som de er eller lunes efter behov, mens de frosne kun kræver en hurtig opvarmning. Uanset hvordan du foretrækker at nyde din kylling, får du en mør og smagfuld oplevelse, hvor kyllingen bevarer en god struktur og forbliver saftig under opvarmning.
Inspiration til hverdagsmåltider
Vores færdigstegte kylling fås i forskellige smagsvariationer, hvilket gør det let at bruge dem i mange forskellige retter.
Brug vores færdigstegte kylling til snacks, aftensmåltider eller i madpakken. Du kan også servere den med en sprød salat til frokosten, i en lækker hjemmelavet wrap, i en lun sandwich eller find inspiration i en af vores mange andre opskrifter med færdigstegt kylling.
Med ROSE kylling tager det ikke mange sekunder at sætte velsmagende dansk kylling på menuen.