Vi har skåret kyllingen i strimler og tern for dig
Nu er det blevet endnu nemmere at fremtrylle nærende måltider i køkkenet. Vi har gjort forarbejdet for dig ved at skære vores danske kvalitetskylling i strimler og tern, så du har mere tid til at kræse om alt det sjove. Prøv for eksempel vores minutfilet, der er skåret af brystfilet, og som sikrer minimal tilberedningstid.
Vidste du, at du kan mindske dit klimaaftryk i hverdagen ved at skifte oksekødet ud med kylling? Hakket kylling er et sundt, saftigt og velsmagende alternativ til hakket oksekød og kan bruges i alle familiens livretter. Prøv det for eksempel i en saftig burger, i en lun lasagne eller i asiatiske retter og kødboller.