100% salmonellafri
Danske kyllinger er i dag 100% salmonellafri.
Mange års massiv og målrettet indsats har udryddet forekomsten af salmonella i danske kyllinger. Indsatsen har givet Danmark særstatus i EU.
Salmonella-bakterien blev opdaget af den amerikanske dyrlæge D.E. Salomon (1850-1914). Siden er den blevet inddelt i over 2.400 forskellige såkaldte ’serotyper’, hvoraf de fleste optræder i fødevarer.
I Danmark tester vi intensivt for salmonella i kyllinger. Kyllingeproducenterne tester hvert eneste hold kyllinger i stalden to gange frem mod slagtning. Når kyllingerne er slagtet, tester slagteriet for salmonella. Endeligt tager vi også løbende stikprøver af det færdige produkt efter pakning.
Derudover fortager Fødevarestyrelsen en årlig kontrol af alle kyllingeproducenter for at sikre, at kyllingeproducenterne overholder alle dyrevelfærdsregler, herunder salmonellatest.