Siden 1952 har ROSE Kylling leveret god dansk kylling til danskerne. Det fejrer vi ved et kig tilbage i tiden.
Madhistoriker Bettina Buhl, som også står bag badehotelles kogebog, fortæller her om kyllingens plads i dansk madkultur siden 1952, hvor ROSE Kylling tog sin begyndelse.
I 1950´erne var søndag ugens eneste fridag. Endnu gik børnene i lørdagsskole og på arbejdsmarkedet begyndte weekenden først lørdag klokken 12.
Blandt de mest populære søndagsserveringer var grydekyllingen. Den var genial, idet stegen passede sig selv i gryden under det meste af tilberedningen. På den måde fik husmoderen, som var den eneste, der arbejdede om søndagen, også tid til samvær med familien. Når tilbehøret ofte var kompot og syltede agurker skyldtes det, at de gode sager var tilberedt i god tid forinden.
Elkomfurerne gav husmødrene mulighed for at spidstege kyllinger, og allerede fra midten af 1950´erne optræder de første opskrifter på grillkylling i dansk kogebogsmateriale.
Grillkyllingen blev fra midten af 1960'erne en populær take-away. Den er kommet lige så ubemærket ind i danmarkshistorien som grillbaren. Den Danske Ordbog oplyser, at ordet grillbar officielt blev optaget i det danske sprog i 1968.
Omkring 1960 begyndte slagterne og supermarkederne at sælge færdige grillkyllinger til deres kunder, og snart efter begyndte nogle pølsevogne at udvide sortimentet med blandt andet kyllinger.
Grillbarerne startede fra morgenstunden med at spidstege hele dagens kyllingeration. Den kylling kunderne fik serveret eller tog med hjem blev varmet op i frituregryden. Den store popularitet medførte, at mange danskere kaldte en friturestegt kylling for grillkylling.
Danmarks indtræden i EF betød, at vin blev billigere, hvilket gav anledning til, at vin langt oftere indgik som ingrediens. Flere opskrifter blev desuden suppleret med gode råd til, hvilken vin der kunne ledsage kylling til måltidet.
Det var en tid med god brug af krydderier, især karry og paprika. Forbruget af ris og spaghetti steg og selvstændige kogebøger udkom, hvor kylling i nye type serveringer vandt danskernes hjerter.
I takt med at frokostkulturen med det store kolde bord bliver udbredt i begyndelsen af 1900-tallet, optages en særlig enkelt madkultur – nemlig sandwich, som er den engelske betegnelse for smørrebrød. Sandwich var praktisk idet brødet, belagt med forskellige typer af pålæg, kunne varieres såvel i form som i indhold.
Sandwich passede i en kultur, hvor pålæg, pålægssalater og pynt blev udviklet i takt med at det ”bedre” borgerskab bød på eftermiddagste eller en lille bid brød i de sene aftentimer efter teater- eller biografoplevelser. Sandwich var nemlig så praktisk, at det kunne smørres flere timer i forvejen og let medtages i madkurv eller på havens terrasse.
At man samtidig let kunne hapse en bid uden at snavse fingrene, var faktisk den oprindelig idé med en sandwich.
Efter sigende er sandwich opkaldt efter lord Montagu, der var jarl af Sandwich i 1700-tallet. Lorden var vældig begejstret for kortspil, og ved at tillade denne form for praktisk servering kunne kortspillet fortsætte med bespisning.
En af de aller første versioner af den populære Club sandwich findes i en af Kirsten Hüttemeiers kogebøger allerede i midten af 1960'erne.
Opskriften benævnes: ”Amerikansk Club sandwich” og består af ristet brød, kyllingekød, salatblade, tomat og oliven – smurt med mayonnaise rørt op med fyld af hønsekød eller skaldyr. I løbet af 60'erne videreudvikles Club sandwich til at indeholde skinke, bacon og champion.
Fyldet til pastasalaten indkøbte vi dagligvarebutikkerne, eller vi plukkede det selv i vores have eller nærliggende skov. Vi var blevet bevidste om at brændenælder, ramsløg, skovsyre, skvalderkål m.m. kunne indsamles og bruges i salater.
Kyllingelår var yderst praktiske, idet de var lette at tilberede. Det betød at især skolebørn lod sig overraske med et kyllingelår i madpakken, ligesom kyllingelår ofte blev serveret til børnefødselsdage - iført håndtag i form af et stykke stanniol, så man ikke brændte fingrene i kampens hede.
Vi blev vi bevidste om vores egen madhistorie og vi fandt egnsretter og klassiske serveringer interessante. Vi søgte tilbage og blev kloge på grundkøkkenet.
Under begrebet ”mormor-mad” relanceredes det gode bagværk og serveringer med sovs og kartofler. Vi tilførte vores mad smagen af vores erindringer - barndommens gode madoplevelser. ”Mormor” var glad – men farmor følte sig måske nok en lille smule overset.
Smagen af barndommens hyggelige søndagsservering. En rigtig forårs- eller sommerklassiker, idet kompotten ofte var med rabarber, agurkerne til salaten var just hentet i drivhuset og de ny opgravede kartofler blev serveret med et godt drys frisk kruspersille. En servering som ophøjede stemningen ved søndagsbordet.
Vi taler om mad, vi læser om mad og vi lader os underholde af mangfoldige madprogrammer. De danske kokke bliver dygtigere og dygtigere og dansk madkultur høster respekt på den udenlandske madscene.
Videnskaben hjælper os med at give anvisninger på et længere liv. Kålens mange gode egenskaber kommer til at stå lysende klart. I de helt gamle dage dyrkede landbefolkningen grønkål i deres haver – nu mange år efter, forsøger vi igen.
Med den gode klassiske kål tur/retur opstår nye tilberedninger og nye smagsvariationer. At gentænke sammensætningen af ingredienser bliver en national sport.
Sprøde chips af grønkål, pesto med ”alt i kål og hvad du finder på din sanketur”, tærter med broccoli, kål i frikadeller, i roulader, paté, juice – selv i en lasagne er der plads til kål.
At høns fandt vej til oldtidens husholdninger, skyldes sikkert romernes indflydelse på handlen også i de dele af Nordeuropa, der lå uden for Romerrigets grænse. De mange bevarede kogebøger fra Romerriget indeholder talrige lækre opskrifter på retter med fjerkræ...
Uanset om det skal være hurtigt og nemt, eller om det helst skal passe sig selv i ovnen, så har vi en opskrift til dig.
Vi giver dig viden om alle udskæringerne og en introduktion til, hvordan du bedst udnytter hele kyllingen.
Skift oksekødet ud med kylling, hvis du vil mindske dit klimaaftryk. Prøv disse 5 klassiske opskrifter, hvor oksekødet er byttet ud til fordel for hakket kylling.
