Hel kylling med blomkålssalat og tomat vinaigrette
Samlet arbejdstid: 80 min
Tilberedningstid: 60 min
Forberedelsestid: 20 min
Øvet
Hold min skærm tændt
Tilberedning
- Klargør kyllingen.
- Riv skallen af citronen og gem til blomkåls salat.
- Pluk bladene af frisk estragon og gem ligeledes.
- Krydr kyllingen indvendigt med salt og peber.
- Prik citronen med en gaffel hel vejen rundt og fyld den og estragonstilkene i kyllingen som bindes op med stegesnor. Læg kyllingen på grillen og grill i cirka 1 time under låg (200 C).
- Pluk bladene af blomkål og læg dem i koldt vand. Skyl blomkål og skær i små buketter.
- Rist græskarkernerne på pande i lidt olivenolie og hak groft.
- Dræn blomkålsbladene og snit fint på tværs af stokken. Blancher bladene let i saltet vand.
- Vend blomkålsbuketter, græskarkerner, citronskal, olivenolie, brun farin og citronsaft sammen og lad salaten trække en time.
- Vend hakket estragon og de snittede blancherede blomkålsblade i salaten og smag til med salt og peber.
- Del tomaterne i kvarte og skær kernerne fra. Læg tomatkernerne i en sigte over en skål og salt let. Skær tomatkødet i små tern.
- Befri de sorte oliven for sten og hak groft.
- Hak kapers groft.
- Vend tomattern, oliven, kapers og finthakket skalotteløg sammen hæld den væske fra tomatkernerne som har samlet sig i skålen over ovenstående og tilsæt 2/3 mængden olivenolie. Smag til med salt og hvid balsamico.
- Del den grillede kylling i lår og bryster og server med salat på blomkålssalat og tomat vinaigrette.