I Jespers stald følges dyrevelfærd, energi og økonomi ad

I Jespers stald følges dyrevelfærd, energi og økonomi ad

Kyllingeproduktionen i Danmark er i bevægelse. Efterspørgslen på kyllingekød er steget, og der er et stadigt større fokus på miljøpåvirkningen. Det betyder, at en moderne stald med energieffektiv drift og sunde dyr giver bedre økonomi.

Da Jesper Clausen begyndte at arbejde med kyllingeproduktion, var det ikke en branche, der blev forbundet med de store investeringer eller stor optimisme.

I dag er billedet et andet.

På gården på Mors er han i gang med at bygge sin tredje kyllingestald – en investering på mange millioner kroner. For ham handler beslutningen ikke kun om produktion, men også om at tro på, at kyllinger kan være en stabil og bæredygtig del af fremtidens landbrug.

“Jeg håber selvfølgelig, at den nye stald giver et fornuftigt overskud. Det er jo det, der skal få det hele til at hænge sammen,” siger Jesper Clausen.

Men økonomien i kyllingeproduktion afhænger ikke kun af investeringer i bygninger og teknologi. Den afhænger i høj grad også af, hvordan markedet udvikler sig – og hvilken pris landmanden får for sine kyllinger.

Notering og efterspørgsel driver økonomien

I kyllingeproduktionen er det noteringen, der afgør, hvad landmanden får for sine dyr.

“Noteringen er i bund og grund den betaling landmanden får for den kylling, han leverer til slagteriet,” forklarer Brian Møller Lauridsen, director for Agri hos ROSE Poultry.

Noteringen påvirkes især af omkostningerne ved at producere kyllinger. 

“De største udgifter i produktionen er prisen på foder og prisen på de daggamle kyllinger, som landmanden køber. Derfor vil noteringen typisk følge udviklingen i de omkostninger,” siger Brian Møller Lauridsen.

Samtidig spiller efterspørgslen en stadig større rolle. Ifølge ham er kylling i stigende grad blevet et attraktivt valg for både forbrugere og landmænd.

“Der er et efterslæb, fordi der stort set ikke er blevet bygget nye stalde i 20–25 år. Samtidig spiser folk mere og mere kylling, og derfor er der brug for ny kapacitet,” siger Brian Møller Lauridsen.

En del af forklaringen ligger også i ændrede forbrugervaner.

“Oksekød er blevet dyrere, og derfor vælger mange familier i dag kylling i retter, hvor de tidligere brugte oksekød. Når først man har vænnet sig til det, bliver mange ved,” siger Brian Møller Lauridsen.

Når efterspørgslen stiger, og produktionen samtidig påvirkes af sygdomsudbrud og nye velfærdskrav i Europa, betyder det også, at der skal bygges nye stalde for at følge med markedet.

Dyrevelfærd og økonomi hænger sammen

Selvom markedsudviklingen spiller en stor rolle, begynder økonomien i sidste ende inde i stalden.

Hvis dyrene trives, vokser stabilt og udnytter foderet effektivt, giver det også bedre resultater på bundlinjen.

“Jo bedre kyllingerne har det, jo bedre performer de – og jo bedre økonomi har landmanden,” siger Brian Møller Lauridsen.

Det er også noget, Jesper Clausen mærker i sin egen produktion.

Når forholdene i stalden er stabile, og dyrene udvikler sig, som de skal, bliver produktionen mere forudsigelig – og dermed også mere økonomisk robust.

Forbrugeren spiller en vigtig rolle

Selvom økonomien i dag ser bedre ud for kyllingeproducenter end for få år siden, håber Jesper Clausen, at fremtidens marked også vil belønne de landmænd, der investerer i mere bæredygtige løsninger.

“Jeg får jo ikke mere for kyllingerne lige nu, selvom jeg laver alle de her investeringer. Men jeg tror, at forbrugerne på et tidspunkt vil være villige til at betale lidt mere for en kylling, der er produceret med lav miljøpåvirkning,” siger han.

Han forestiller sig for eksempel en tydelig mærkning på pakken, der gør det lettere for forbrugeren at se forskellen.

“Jeg håber, man en dag kan se det direkte på pakken – ligesom man i dag kan se dyrevelfærdsmærkerne. Måske et symbol, der viser, at kyllingen er produceret med lavere klimaaftryk,” siger Jesper Clausen.

For ham handler det i sidste ende om at vise, at landbruget kan udvikle sig – både økonomisk og klimamæssigt.

“Hvis nogen skal tage de svære valg og prøve noget nyt, så skal der også være en belønning for det i den anden ende,” siger Jesper Clausen.