Landmand Jesper Clausen: God dyrevelfærd betaler sig

Når Jesper Clausen skal vurdere trivslen i sin flok af kyllinger, lægger han først og fremmest mærke til stemningen. Han går gennem huset og ser på flokken: hvordan kyllingerne bevæger sig, hvordan de fordeler sig i stalden, og hvordan de reagerer på hans tilstedeværelse.

“Jeg kan mærke det med det samme. Hvis der er ro i flokken, og dyrene ser pæne og ordentlige ud, så ved jeg, at det fungerer. Vi har ikke brugt medicin i rigtig mange år. Jeg kan faktisk gå ind i en stald med 30–50.000 kyllinger uden at finde en eneste, jeg skal tage ud eller aflive. Det giver en virkelig god fornemmelse.”

Jesper foretrækker at have langsommere voksende kyllinger, netop på grund af deres temperament og ”krudt”, som han kalder det:

“De er mere rolige. De bevæger sig anderledes og virker mere robuste. Produktionen bliver mere stabil, og der dør færre. Det føles bare bedre, når man går derinde.”

Netop den type observationer er også centrale i den faglige vurdering af dyrevelfærd. For dyrlæge Tania Rubin fra ROSE Poultry er det afgørende at se på dyrene i deres omgivelser – ikke kun på enkeltstående målinger.

“God dyrevelfærd er først og fremmest sunde dyr. Dyr, der trives, vokser stabilt og ikke har skader. Hvis sundheden er høj, antibiotikaforbruget er lavt, og vi ikke ser skader som trædepudesvidninger eller hasesvidninger, så er vi et rigtig godt sted.”

Klimaet i stalden er altafgørende

Hvis dyrene skal trives, er der nogle afgørende faktorer, der skal være styr på:

“Der skal være varmt, tørt og et godt klima. Og så selvfølgelig skal de have godt foder. Hvis de ting er på plads, så kører det faktisk ret stabilt,” siger han.

Især i starten af kyllingernes liv er temperaturen afgørende. De små dyr er sårbare over for temperaturudsving og afhængige af stabile forhold, forklarer dyrlæge Tania Rubin:

“Stabil varme er enormt vigtig – især i starten. Små temperatursvingninger kan påvirke trivslen med det samme. Hvis temperaturen falder bare en smule for meget, kan det påvirke både aktivitet og foderoptag.”

Derfor fylder varmestyringen også meget i planlægningen af den nye stald på Mors, hvor der bliver lagt gulvvarme - netop fordi varmen i højere grad kan placeres dér, hvor dyrene opholder sig.

“Det er jo et lille dyr. Hvis varmen kommer nedefra, hvor de står og ligger, så tror jeg faktisk, de får det bedre. Det kender vi også fra os selv – vi foretrækker også et hjem med gulvvarme,” siger Jesper Clausen.

Der er også andre gevinster ved at have tjek på varmestyringen i stalden:

“Et jævnt klima giver bedre strøelse, lavere ammoniak og sundere fødder. Og fødderne er faktisk en af de vigtigste velfærdsindikatorer, vi har. Hvis vi ser ammoniaksvidninger på trædepuderne, ved vi, at klimaet ikke har været optimalt,” siger Tania Rubin.

Desuden er omgivelserne udenfor stalden lige så afgørende for at holde sygdomme på afstand. Der skal være tydelige til- og frakørselsruter – rene og beskidte ruter, som Tania Rubin kalder dem - og skadedyr skal bekæmpes.

”Det er også noget af det, jeg godt kan lide ved at holde kyllinger. Der er altid pænt og rent omkring stalden, kyllingemøget køres væk med det samme, stalden saneres efter hvert hold kyllinger, og man går ikke bare ind i staldet i sit almindelige tøj. Jeg forventer også, at den nye stald bliver endnu mere modstandsdygtig overfor smitte udefra, da byggeriet jo er helt nyt og står snorlige,” siger Jesper Clausen.

Gode forhold giver en god følelse

Selvom data og målinger spiller en stadig større rolle i moderne kyllingeproduktion, forbliver den daglige observation central i arbejdet.

Jesper bruger meget tid i staldene, og for ham føles det bare ekstra godt at træde ind i en stald, hvor der er tjek på tingene.

“Jeg bliver faktisk helt tilpas, når jeg går derinde og kan se, at det bare spiller. Når dyrene har det godt, kan man mærke det. Jeg synes simpelthen, det ser pissegodt ud, når man går derinde mellem dyrene. Det er virkelig en fornøjelse.”

Ifølge Tania Rubin er netop kombinationen af erfaring, observation og faglig viden afgørende for at løfte dyrevelfærden i praksis.

“Genetikken giver nogle gode forudsætninger. Men det er management og rammerne i huset, der afgør resultatet. Det er landmandens blik for detaljen og de daglige justeringer, der gør forskellen.”

Derfor kan investeringer i nye stalde og bedre klimastyring også være med til at skabe endnu bedre forhold for dyrene.

Og i sidste ende er det ifølge Jesper egentlig ret enkelt:

“Hvis dyrene trives, så hænger det hele sammen.”