Samarbejde med JunkFood sikrer et varmt måltid mad til socialt udsatte
ROSE Kylling har indgået et samarbejde med organisationen JunkFood, der producerer og leverer varme, næringsrige aftensmåltider hver dag til hjemløse i København. Overskudsvarer fra ROSE Kylling, som kyllingebryster, hakket kylling, kyllingelår og hot wings, leveres til JunkFood, for derefter at indgå som nærende og proteinrig råvare i de over 300 måltider mad, som JunkFood hver dag producerer og leverer gratis til væresteder og herberger rundt i København.
Vi har i 2023 startet et partnerskab med organisationen, JunkFood. Det betyder, at vi leverer overskudsvarer fra ROSE Kylling, som kyllingebryster, hakket kylling, kyllingelår og hot wings, til JunkFood. Råvarerne indgår som nærende og proteinrig råvare i de over 300 måltider mad, som JunkFood hver dag producerer og leverer gratis til socialt udsatte på væresteder og herberger rundt i København.
Som fødevareproducent har vi løbende produkter, der er ved at gå på dato, som ikke kan sælges pga. fejl i forbindelse med pakningen eller af andre grunde ikke kan sendes ud til vores kunder og videre ud til de danske forbrugere. At give råvarerne til et godgørende formål som JunkFood sikrer den mest optimale udnyttelse af vores overskudsvarer. Vi mindsker vores madspild og vi er med til at formindske sult blandt nogle af Danmarks allermest udsatte.
Ifølge JunkFood skaber et varmt måltid mad om dagen ro, tryghed og fællesskab, for de mange mennesker, der hver dag bor og opholder sig på gaden. At få serveret et måltid mad kan for mange af gadens folk føles som kærlighed og omsorg og en følelse af at have en plads i samfundet, fordi nogen har valgt at de vil lave mad til dem.
”Jeg er glad for, at ROSE Kylling vil være med til at gøre det muligt for os at sikre et varmt måltid mad om dagen til gadens folk. Kylling er en fantastisk råvare for os at modtage gratis. Vi bruger store mængder råvarer i vores køkken, når vi skal producere ca. 330 måltider om dagen, så det er en kolossal hjælp til at holde vores udgifter nede. Derudover er mange af vores brugere meget glade for kylling og det er en råvare, som er nem at lave mange forskellige lækre og smagfulde retter ud af,” siger Jeanette Duus, daglig leder af JunkFood.
Om JunkFood
JunkFood er stiftet af blandt andre Rasmus Munk, køkkenchef og medejer af restauranten Alchemist i København. JunkFood er baseret på ambitionen om at sikre et varmt måltid, hver dag, til hjemløse i København. Hver dag året rundt producerer og leverer JunkFood ét varmt måltid mad til ca. 330 af gadens folk. JunkFood startede op under den første corona-nedlukning i marts 2020 og har siden leveret mere end 300.000 gratis måltider til gadens folk. 40 procent af de råvarer, som JunkFood bruger i sin produktion, kommer fra overskudsvarer.
Maden bliver lavet fra bunden af JunkFoods kokke i JunkFoods køkken på Halmtorvet i København. Flere af kokkene har tidligere været ansat på den 2-stjernede Michelin-restaurant, Alchemist. Hver eftermiddag pakkes maden i varmekasser, og frivillige kører derefter ud med maden til 12 væresteder og herberger i København, som JunkFood har samarbejde med.
JunkFood er særligt fokuseret på følgende af FNs verdensmål og undermål:
Mål 2: stop sult
Delmål 2.1 – Adgang til ernæringsrig mad året rundt
Mål 4: Kvalitetsuddannelse
Delmål 4.4 – Antallet af unge og voksnes relevante færdigheder skal øges
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Delmål 12.3 – Globalt madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger skal halveres
Mål 17: Partnerskaber for handling
Delmål 17.16 – Globale partnerskaber skal suppleres af partnerskaber med forskellige interessenter
Det er mål, som vi er glade for at kunne understøtte gennem vores samarbejde.