Indiske boller i karry med linser og ris
Samlet arbejdstid: 0 min
Tilberedningstid: 0 min
Forberedelsestid: 0 min
Hold min skærm tændt
Tilberedning
Tilbered farsen til kyllingebollerne:
- Pil og hak hvidløg fint.
- Vend hakket kylling med karry, hakket hvidløg, æg, salt og peber. Rør det godt sammen og stil det i køleskabet, imens du laver saucen.
Tilberedning af karrysauce:
- Pil og hak løg og hvidløg i små tern.
- Svits løg og hvidløg i lidt olie ved lav varme, til de har fået lidt farve.
- Tilsæt karry, kardemomme, spidskommen, chili og stødt nellike. Lad krydderierne brune lidt, så de frigiver en skøn smag. Rør godt rundt så det ikke brænder på.
- Tilsæt hakkede tomater, kokosmælk og kanel, og lad sovsen simre under låg cirka 20 minutter.
- Smag til med salt og peber.
Tilbered kyllingebollerne:
- Form farsen til små kødboller med en spiseske og læg dem i den kogende sauce. Lad dem simre under låg i cirka 10 minutter (efter den sidste kødbolle er lagt i gryden).
Serveringsforslag til retten
- Servér kødboller i karrysauce med linser, ris og naanbrød.
- Pynt retten med frisk koriander og limebåde
Tips til indiske boller i karry med linser og ris
- Kødbollerne kommer op til overfladen, når de er færdige, men tjek altid at de er helt færdige, inden du serverer dem. De er færdige, når kødet ikke længere er lyserødt.
- I stedet for naan-brød kan du også servere fladbrød til retten – opskriften finder du her.
- Hvis retten er for stærk, kan den mildnes med lidt neutral yoghurt eller creme fraiche på toppen ved servering.
- Den stødte kardemomme kan evt. erstattes af kardemommekapsler stødt i en morter.