Her er danskernes største misforståelser om kyllings klimaaftryk
En stor undersøgelse blandt danske forbrugere afslører, at flertallet af os overvurderer kyllingekøds reelle klimapåvirkning. Det er en skam, for det betyder, at vi går glip af oplagte CO2e-reduktioner. Heldigvis er mange danskere villige til at give fjerkræet en chance.
Den korte historie er: At vi danskere tror, at kyllingekød er langt mere klimabelastende, end det reelt er.
Det er det overraskende resultat af en stor spørgeskemaundersøgelse om danskernes opfattelse af kødforbrug og klimaaftryk, som Userneeds har gennemført på vegne af ROSE Kylling. I gennemsnit vurderer danskerne, at klimaftrykket fra et kilo hakket kyllingekød er fem gange højere end det reelt er.
I undersøgelsen ligger den gennemsnitlige vurdering af kyllingekødets klimaaftryk på 18 kg CO2e per kilo, men det korrekte klimaaftryk ifølge Den store klimadatabase fra CONCITO er 3,7 kg CO2e. Dermed ligger klimaaftrykket fra kyllingekød langt tættere på plantefars (0,6 kg CO2e per kg) end på hakket oksekød (32,5 kg CO2e per kg).
– Jeg tror, at mange danske forbrugere tænker, at kød er kød, når det gælder om at nedbringe CO2-udslippet. Undersøgelsen viser, at danskerne overvurderer klimaaftrykket fra kyllingekød. Det er en skam, fordi det betyder, at mange forbrugere ikke er klar over, hvor stor forskel det gør at skifte rødt kød ud med lyst kød som kylling, når de står ved køledisken i butikken, siger Animal Sourcing Director Brian Møller Lauridsen fra ROSE Kylling, der står bag undersøgelsen.
Barrierer for ændrede vaner
Som Klimarådet påpeger i deres seneste rapport om klimavenlig mad og forbrugeradfærd, har danskerne et af de største klimaaftryk i verden målt pr. indbygger. Det skyldes blandt andet, at en gennemsnitlig dansker spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger.
Der er med andre ord brug for at ændre vores spisevaner, hvis Danmark skal nå sine klimaambitioner og være et foregangsland på området, men der er mange barrierer for, at forbrugerne omlægger deres kost. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 49 procent, at de ikke har ændret kødvaner af hensyn til klimaet.
– På trods af at danskerne siger, at de gerne vil spise mindre klimabelastende, bliver det ved tanken for mange. Det kan blandt andet skyldes forestillinger om, at mad med et lavere klimaaftryk er mere besværligt, har ringere smag eller ikke mætter. For mange er madvanerne i høj grad også et spørgsmål om identitet og mange års indgroede vaner, siger Brian Møller Lauridsen.
Derudover kan der, som Klimarådet også gør opmærksom på, være praktiske udfordringer ved at finde på nye retter og lære at lave mad med andre ingredienser, end man er vant til. Når hverdagen buldrer derudaf med skolegang, fritidsaktiviteter og arbejde, kan det virke uoverstigeligt at skulle tænke kreativt omkring måltiderne. Her er vi vanedyr, viser forskningen.
Klima-bevidsthed behøver ikke være farvel til kød
Den gode nyhed er, at en klimavenlig kost ikke behøver at være et farvel til kød. For selvom vi alle skal spise mere plantebaseret, vil det også have stor betydning, hvis vi i højere grad begynder at være kritiske overfor hvilken slags kød, vi spiser:
– Vi skal tale mere om, hvor stor forskel der er på klimaaftrykket for de forskellige slags kød. Kylling udleder 85 procent mindre CO2e end oksekød. Og klimaaftrykket fra kylling ligger meget tættere på plantefars end oksefars. Derfor vil det have stor betydning, hvis flere danskere bare begyndte at skifte okse- og lammekød ud med kyllingekød, siger Brian Møller Lauridsen.
Faktisk kunne vi i Danmark spare 1.650.000 ton CO2e – hvert år, hvis alle danskere skiftede halvdelen af oksekødet ud med kylling.
Især unge er friske på klogere kødvalg
Og der er generelt stor opbakning blandt de danske forbrugere til at skifte til mindre CO2e-belastende kødtyper. I spørgeskemaundersøgelsen er det blot 25% af de adspurgte, der svarer, at helt eller delvist uenige i udsagnet om, at de er villige til at skifte til mere klimavenlige kødtyper.
Men som undersøgelsen også viser, er flertallet af danskere i tvivl om, hvilke kødtyper der har det største klimaaftryk. Det bekræftes af en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, hvor kun 2 ud af 1.144 forbrugere kunne rangordne forskellige animalske produkter i den rigtige rækkefølge efter klimaaftryk.
Der er med andre ord brug for at klæde forbrugerne bedre på til at træffe de kloge kødvalg ved køledisken, og her viser undersøgelsen, at ikke mindst de unge er villige til at bytte retter med oksekød ud med ditto med kylling.
Af de 18-34-årige er hele 57% af de adspurgte villige til at bytte oksekød ud med kylling, mens det kun er 33%, der er villige til det samme, i aldersgruppen af 50-64-årige.