Kylling med myntetzatziki og graesk salat
Kylling med myntetzatziki og græsk salat
0 - 55 min Mellem

Kylling med myntetzatziki og græsk salat

Personer

 Ingredienser:

  • 1 hel kylling med 4% ekstra jomfru olivenolie og kryddersalt

Foccacia:

  • 2,5 dl lunkent vand
  • 30 g gær
  • 4 store spsk græsk yoghurt
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 450 g hvedemel
  • 20 sorte oliven, uden sten, delt i halve
  • Havsalt
  • 5 stilke rosmarin  

Tzatziki:  

  • 1 stor agurk
  • ½ liter græsk yoghurt 2%
  • 4 knuste fed hvidløg
  • 3 spsk finthakket mynte
  • Havsalt og friskkværnet peber  

Græsk salat:  

  • 5 store tomater
  • 1 agurk
  • 1 grøn peberfrugt
  • 20 sorte oliven med sten, gerne græske
  • 200 g Feta
  • Oregano tørret 

Tilberedning

Foccacia:

  1. Rør gæren ud i det lunkne vand.
  2. Tilsæt yoghurt, olie, salt og sukker. Rør godt.
  3. Kom hvedemelet i lidt af gangen til du har en let, glat dej.  
  4. Stil dejen et lunt sted og smør overfladen af dejen med olie. Lad dejen hæve i ca. en time.  
  5. Fordel dejen i en 20x30 cm bradepande. Dryp godt med olie, pres oliven ned i dejen, drys med rosmarinkviste og havsalt.
  6. Bages ved 225 grader øverst i ovnen i ca. 12 minutter til brødet er flot gyldent.
  7. Læg den hele kylling i et ovnfast fad og steg den ved 180 grader i 55 minutter.  
  8. Skyl agurken og riv den groft, vrid fri for væde. Rør i yoghurt med finthakket hvidløg og mynte. Smag til med salt og peber.
  9. Skær tomaterne i rustikke stykker, skyl og skræl agurken i et stribet mønster, skær i 1 cm tykke skiver, rens og skyl peberfrugten og skær den i ringe.
  10. Anret sammen med feta og oliven, hæld olivenolie over og server til kyllingen.   

Tid til det hele

Det bedste ved tilberedning af en hel kylling er at den passer sig selv i lang tid, så man også kan nå alt det andet man skal - eller bare hygge imens duften breder sig i hele huset.

Se hvordan Thomas Rode tilbereder og udskærer en hel kylling