Hvem er ROSE Kylling?
ROSE Kylling er Danmarks ældste kyllingebrand og vores dedikation til kvalitet, omtanke og dyrevelfærd stammer fra vores grundlægger, Marie Pedersen – også kaldet Hønse Marie. Få et indblik i vores historie lige her:
Dansk kylling siden 1952
Hønse Marie grundlagde Vinderup fjerkræslagteri, som i dag er blevet til ROSE Kylling, i 1952.
Marie var en passioneret og handlekraftig kvinde, der gik forrest i branchen og satte nye standarder for opdræt og kvalitet. Hendes motto var ”kvalitet, kvalitet, kvalitet”, og hun havde blik for dyrevelfærd og bæredygtighed, længe før det blev populære begreber.
Den DNA lever videre i ROSE Kylling. Dansk, lokal kvalitet med omtanke for dyr og omgivelser var det vigtigste dengang, og det er det også i dag. Vi gør os umage for at omsætte passion og faglighed til sunde og velsmagende produkter, der er gode for både dig og klimaet – nøjagtig som Marie ville have gjort det.
En del af HKScan-familien
ROSE Kylling har siden 2010 været en del af HKScan-familien.
HKScan er en nordisk fødevarevirksomhed, der i mere end hundrede år har produceret kød og måltider baseret på råvarer af høj kvalitet. Kunderne findes inden for detail-, food service-, industri- og eksportsektoren, og HKScans hjemmemarked omfatter Finland, Sverige, Danmark og Baltikum.
Som samlet organisation sigter HKScan efter at gøre sin industriproduktion CO2-neutral ved udgangen af 2025, og hele værdikæden skal være CO2-neutral ved udgangen af 2040. Det kan du læse meget mere om her.