Danske kyllinger har en god benstyrke
For årtier siden døjede koncentionelle kyllinger med gangbesvær. Disse tider er for længst ovre.
Et omfattende avlsarbejde hos avlsfirmaet Aviagen, hvorfra danske landmænd får deres kyllinger, har forbedret benstyrken hos de konventionelle kyllinger markant gennem de sidste 20 år.
I dag har alle danske kyllinger - uanset om de er konventionelle eller langsommere voksende kyllinger - samme gennemsnitlige gangscore på Bristol-skalaen, der bedømmer kyllingers gang.
På Bristol-skalaen får hele 96,3 procent af alle danske kyllinger karakteren 0, 1 eller 2 i en karaktergivning fra 0-5. Ved en karakter op til 2 kan slagtekyllingen bevæge sig uhindret i stalden og har dermed uhindret adgang til mad og drikke.
Først ved en karakter fra 3-5 har en kylling gangbesvær, og det ses heldigvis kun på under 4 procent af de danske kyllinger.