Hel kylling fyldt med æbler og løg
Hel Kylling fyldt med æbler og citron
0 - 70 min Nem

Hel Kylling fyldt med æbler og citron

Personer

Ingredienser:

  • 1 hel Kylling
  • 1 citron, skåret i både
  • 2 løg, skåret i både
  • 2 løg, skåret i halve
  • 2 æbler, skåret i både
  • 4 bagekartofler, skåret i både
  • (Årstidens rodfrugter) Fx Sellerirod, gulerødder…

Tilberedning

  1. Svits citronbåde, løg og æblebåde på panden i lidt olie, til de er godt varme.
  2. Drys med rigeligt salt og peber og fyld det hele ind i kyllingen.
  3. Dryp kyllingen med olivenolie og drys med salt og peber (efter smag).
  4. Kom kyllingen i en stegepose, klip et lille hul i et af hjørnerne og læg den i et ovnfast fad.
  5. Læg bagekartofler og rodfrugter i fadet omkring stegeposen. Drys med olie, salt og peber.
  6. Steg i ovnen i cirka 60 minutter ved 200 grader.

Sprødt skind: Tag evt. fadet ud af ovnen efter de første 45 minutter og fjern stegeposen fra kyllingen. Pensl evt. kyllingen med lidt smeltet smør eller stegesky fra bunden af panden og vend kartofler og grøntsager i stegeskyen. Steg videre til både kylling og grøntsager er færdigtilberedte (cirka 20 minutter).

Lad gerne kyllingen hvile i 5 minutter inden servering.

Undgå madspild:

Pil resterne af kyllingekødet af kyllingen og gem til en hurtig frokostsalat. Kartofler og grøntsager kan evt. brases på panden.