Tarteletter med svampe og kylling
0 - 30 min Nem

Tarteletter med svampe og kylling

Personer

Ingredienser:

  • 300 g kyllingerester (både kogt og stegt kød kan anvendes)
  • 200 g grønne ærter/frost -optøet
  • 400 g markchampignon / svampe
  • 1 - 2 fed hvidløg
  • 1 stk løg
  • 1 - 2 spsk olivenolie
  • 4 dl madlavningsfløde
  • 1 - 2 spsk citronsaft
  • ¼ bundt purløg
  • ¼ bundt persille
  • salt
  • sort peber
  • 8 tarteletter 

Tilberedning

  1. Skær svampene i mindre stykker.
  2. Snit hvidløg og løg fint.
  3. Steg svampe, løg og hvidløg på en varm pande i olie i ca. 3 minutter, tilsæt fløde og kog det ind, indtil det bliver cremet.
  4. Skær/pluk kyllingen i strimler, varm det op i saucen sammen med ærterne.
  5. Snit purløg og persille fint og vend det i sausen. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  6. Lun tarteletterne i ovnen og kom svampesaucen deri.
  7. Anret tarteletterne og drys med ekstra krydderurter.
  8. Tip: Både hvide og grønne asparges kan anvendes i stedet for svampe.