Kylling i grøn symfoni
Kylling i grøn symfoni
0 - 50 min Mellem

Kylling i grøn symfoni

Personer

Ingredienser:  

  • 1 hel kylling
  • 1 finthakket løg
  • 2 knuste fed hvidløg
  • 2 courgetter
  • Salt
  • Olie til bruning
  • ¾ l hønseboullion
  • 200 g grønne bønner
  • ¾ kg grønne ærter med bælg  

Tilberedning

  1. Parter kyllingen i 4-8 stykker.
  2. Fordel løg og hvidløg i et ovnfast fad. Læg kyllingen på og drys med salt.
  3. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 180 grader i 25 minutter.
  4. Skær imens courgetter i grove tern på 5x3 cm og brun dem i lidt olie på en pande. Kom dem i fadet og hæld bouillon ved. Fortsæt stegningen 15 minutter mere.
  5. Skær bønner i 3 cm stykker og bælg ærterne. Kom begge dele i fadet og steg yderligere i 5-10 minutter.
  6. Server fra fadet med brød eller ris.    

Tid til det hele

Det bedste ved tilberedning af en hel kylling er at den passer sig selv i lang tid, så man også kan nå alt det andet man skal - eller bare hygge imens duften breder sig i hele huset.

Se hvordan Thomas Rode tilbereder og udskærer en hel kylling