Sweet&Sticky underlår, grillede kartoffelskiver og blue cheese dressing
0 - 50 min Nem

Sweet&Sticky underlår, grillede kartoffelskiver og blue cheese dressing

Personer
  • 8 kyllingeunderlår
  • 1 pakke Hot Wings
  • 4 bagekartofler
  • allround krydderi
  • 200 g gulerod
  • 1 lille rødt spidskål

Marinade:

  • 1 spsk ketchup
  • 1 fed hvidløg
  • ½ spsk sweet chilli sauce
  • 1 spsk østerssauce

Dressing:

  • 1,5 dl creme fraiche
  • 2 spsk mayonnaise
  • 2 fed hvidløg
  • 100 g blå ost ala kornblomst
  • Lidt citronsaft.

Tilberedning

  1. Marinade: Pres hvidløg og rør marinaden sammen af ketchup, østersauce og sweet chilli.
  2. Kylling: Mariner underlårene i mindst 30 min.
  3. Grill underlårene ved indirekte varme til de er gennemstegte. Vend hyppigt og vær opmærksom på at de branker nemt pga. sukkeret i marinaden.
  4. Grill Hot Wings efter anvisning på pakken.
  5. Kartofler: Skær hver bage­kartoffel i 3-4 skiver. Drys med allround ­krydderi og grill på begge sider, til de er helt møre.
  6. Råkostsalat: Bland fintsnittet spidskål og revnede gulerødder.
  7. Dressing: Smuldr osten i en skål og vend med creme fraiche, mayonnaise og presset hvidløg. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  8. Server Hot Wings som sidedish og dressingen som dip til kartoflerne og kyllingen.

Underlåret er børnenes favorit

Underlåret er den nederste del af det hele lår, med smagfuldt, saftigt og mørt kød. Det indbyggede håndtag gør underlåret meget velegnet til at blive spist med fingrene som gnavemad, og bliver derfor ofte anset for børnenes udskæring.