Klimakødvalg

Co2 udledning kyllingekød

Klima & ansvarlighed

Kylling er klimamæssigt et de af bedste kødvalg med lav klimabelastning i forhold til okse- og lammekød.

Vores virksomhed har samtidig et af fødevarebranchen mest ambitiøse klimamål. Læs mere om virksomhedens klimamål her.

Vi vil være klimaneutrale i 2025 ifht transport og forarbejdning i produktionen. Og klimaneutrale i hele værdikæden dvs. også på gårdene i 2040.  

Vejen mod klimaneutralitet er ikke nem. Vi tager beslutsomt skridt for skridt i samarbejde med vores kyllingeproducenter, kunder og inddrager ledende eksperter for at nå i mål.

Vi er allerede godt i gang med blandt andet 100% grøn energi i vores produktion, installation af varmepumper, samarbejde med Too Good To Go og meget mere. Foder udgør også en stor del af klimabelastningen. Her har vi som medlem siden 2014 af Round Table on Responsible Soy Association igangsat et program mod bæredygtig foder for brug af ansvarlig soja. Læs mere om ansvarlig soya her.

Kyllinger

Reduktion af madspild

I Danmark smider vi hvert år over 700.000 tons mad i skraldespanden, og ifølge Miljøministeriet tegner Fødevareindustrien sig for 19% af det. Det vil sige, at over 133.000 tons mad hvert år går til spilde, inden det når ud til butikkerne. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at tænke i madspildsløsninger. 

Vi har fundet en effektiv løsning på madspildsproblematikken gennem vores samarbejde med Too Good To Go. I Too Good To Go appen forsøger vi at afsætte de kyllinger der er produceret for meget, så vi på den måde får mindsket madspildet i vikrsomheden.

Samarbejdet med Too Good To Go yder et væsentligt bidrag til vores målsætning om at reducere madspild. Lykkeposekonceptet forener vores ønske om at udnytte ressourcerne mere effektivt med forbrugernes lyst til at få en overraskelse og mere smagfuld kylling for pengene. Reduktionen af madspild spiller desuden en vigtig rolle i virksomhedens CSR-program.

TGTG udklip

Genanvendt plast

Det er ikke så dumt at vælge kylling til middagsbordet, hvis du gerne vil handle mere klimavenligt. Kylling er nemlig den kødtype, der koster mindst CO2 at producere. Alligevel arbejder vi hos ROSE hver dag for, at blive en endnu mere miljø- og klimavenlig virksomhed.

Som en fødevarevirksomhed handler det om at give dig lækker og saftigt kyllingekød, som du kan nyde med god samvittighed, fordi der er taget maksimalt hensyn til dyrevelfærd, miljø og fødevaresikkerhed.

Vi vil gerne hjælpe miljøet, samt hjælpe forbrugerne med at leve et mere bæredygtigt liv. Her er blandt andet materialeeffektivitet og genanvendelse væsentlige dele af ROSE's miljømæssige ansvar.

Hos ROSE har vi taget et aktivt skridt for at reducere mængden af plastik, der anvendes i emballagen. Vi har nemlig erstattet alle ikke-genanvendelige sorte plastbakker, med ny emballager lavet af gennemsigtig genanvendt plast, som kan bruges igen og igen til at fremstille nye bakker og andre plastikprodukter. Dette medvirker til en mere bæredygtig udvikling for såvel naturen som vores samfund.

Dette er et skridt i den rigtige retning - men vi arbejder hele tiden benhårdt for at blive endnu bedre så vi som virksomhed er det bæredygtige og klimarigtige valg.

Genanvendt plast

Bæredygtig soja

For at sikre en ansvarlig værdikæde og løfte vores etiske og miljømæssige ansvar, arbejder vi målrettet på at optimere vores forsyningskæder af både fødevarer og dyrefoder.

Soja er en af ​​verdens mest dyrkede afgrøder i dag. Det bruges som en komponent i husdyrfoder, da det er en vigtig proteinkilde. Vores mål er senest i 2025 at anvende 100% ansvarlig produceret soja i foderet til vores kyllinger. Sojaen skal være tredjepartsverificeret, ansvarlig og afskovningsfri.

Allerede i 2014 besluttede HKScan koncernen at benytte en større mængde ansvarlig soja og blev medlem af Round Table on Responsible Soy Association (RTRS). RTRS fastsætter principper, kriterier og tredjepartsrevisioner for at sikre, at nationale og regionale lovgivninger følges i forbindelse med dyrkning af soja. Dette giver også sikkerhed for gode arbejdsforhold, miljøansvar og sund landbrugspraksis.

For at styrke engagementet på området er vi også tiltrådt Danske Alliance for Ansvarlig Soja (DAAS)

DAAS vision er at alt soja importeret til Danmark skal være produceret ansvarligt og ikke bidrager til afskovning.

”Det er yderst vigtigt, at fødevareproducenter, foderstofvirksomheder, producenter, detailhandlere og forbrugere arbejder sammen for at forbedre bæredygtigheden af fødevarekædekæden. Ved at samle vores kræfter kan vi få stor indflydelse”. Brian Møller Lauridsen, Animal Sourcing Director for HKScan Denmark.

Ved at indgå i DAAS, forpligter vi os til at lave en handlingsplan på området – den kan du læse her.

Bæredygtig soja