kananpojan luuto koipireisi salaatti pääsiäinen kesä 16 12 191358

Vi søger erfarne slagterimedarbejdere til produktionen

 

Har du produktionserfaring fra en fødevarevirksomhed?

Kylling bliver verdens livret i 2023! Derfor vil HKScan være ekspert i inspirerende og smagfulde kyllingeprodukter. For at lykkes med det har vi løbende behov for dygtige medarbejdere, der er med til at skabe resultater og et godt arbejdsmiljø. Vi er i dag mere end 650 medarbejdere, der sætter en ære i at producere smagfulde produkter til vores kunder. 

Om jobbet:

Du kommer til at arbejde i vores produktion, hvor vi producerer og leverer danske, miljøsmarte kyllinger til vores kunder i rigtig kvalitet og til tiden. Din rolle vil primært bestå i betjening af maskiner og udstyr samt pakning eller levering af produkterne.

Du vil indgå i et team af produktionsmedarbejdere, der arbejder tæt sammen og som kæmper, griner, udfordrer og fejrer sammen.

Arbejdet i produktionen kræver høj effektivitet, leveringsevne og en høj standard inden for kvalitet, som du vil være med til at skulle opretholde.

Arbejdstiden er fordelt i faste skift, som ca. følger:

• Slagteri dag: kl. 03.37 - 11.46 

• Slagteri nat: kl. 20.04 - 03.37

• Partering eller udbening dag: kl. 06.40 - 14.49

• Partering eller udbening nat: kl. 23.07-06.40

• Ferskvare dag: kl. 07.00 - 19.00, 3 dags uge

• Ferskvare nat: kl. 19.00 - 07.00, 3 nætter i ugen

• Fersk lager lørdag: kl. 06.00 - 14.00

• Fersk lager søndag: kl. 18.00 - 07:00

 

Typiske arbejdstider i Skovsgaard er:

• Dag: kl. 07.00 - 15.30

• Aften: kl. 15.00 - 23.00

• Aften: kl. 16.30 – 01.45, 4 aftener om ugen

For at lykkes i jobbet forventer vi, at du har erfaring fra en produktion med hurtigt omsættelige forbrugsvarer, gerne fra fødevarebranchen. Du tager ansvar for dit arbejde og får dine opgaver udført. Derudover er du medspiller til at sikrer kvalitet og til løbende at blive bedre til alt, vi laver. Du er fleksibel og bevarer overblikket samt det gode humør – også når det går stærkt.

Hos HKScan er vi mere end 30 nationaliteter med vidt forskellige kulturelle baggrunde. Det er en stor styrke for os. Det er dog vigtigt for os, at vi også kan forstå hinanden. Og kan forstå vigtige instruktioner i dagligdagen, der har med eksempelvis hygiejne og sikkerhed at gøre. Derfor forventer vi, at du taler dansk – og som minimum forstår engelsk på et godt niveau. Det er ligeledes vigtigt, at du har et godt fysisk helbred, da arbejdet foregår i et koldt miljø.

Vi tilbyder dig:
Et job hos HKScan, hvor vi har fokus på at udvikle og understøtte vores medarbejdere. Desuden har vi en flad struktur, korte kommandoveje og stor grad af frihed under ansvar. Ligeledes kan vi tilbyde en sund kantineordning og så har vi en aktiv personaleforening for vores timelønnede.

Arbejdsstedet vil enten være på vores fabrik i Vinderup eller i Skovsgaard, alt efter ønske og behov.

Transportmuligheder - Vinderup: Fabrikken ligger ca. 6 km uden for Vinderup. Der går ingen offentlige transportmidler forbi fabrikken, så du skal enten selv have et transportmiddel eller have kørelejlighed.  

Transportmuligheder - Skovsgård: Fabrikken ligger lige midt i Skovsgård, og der er flere busser, der kører til/igennem byen (pt rute 605 og 615). Se mere hos Nordjyllands Trafikselskab.


Lær mere om HKScan i denne video: Klik her
 
Du kan desuden læse mere om HKScan Denmark her
 
Eller om Rose på www.rosekylling.dk

 

SØG STILLINGEN HER