Spørgsmål og svar til kylling og klimaet

Formålet er at sætte fokus på forskellen i klimaaftryk mellem grøntsager, lyst kød som kylling og rødt kød. For det gør en forskel for klimaet og den globale opvarmning, hvad du putter i munden.

Klimaaftrykket fra en danskers mad og drikke svarer til cirka 3 ton CO₂ og her fylder kød - især rødt kød - mest i det samlede regnskab.

Så opskriften på et lavere klimaaftryk er simpel:  flere grøntsager og lyst kød.

Potentialet for reduktion af klimaaftrykket afhænger af dine individuelle madvaner. Jo mere rødt kød du spiser, desto større gevinst for klimaet ved at spise plantebaseret mad eller lyst kød i stedet. 

Klimaaftrykket fra en danskers mad og drikke svarer til cirka 3 ton CO₂ og her fylder kød - især rødt kød - mest i det samlede regnskab. 

Hvis alle danskere skifter halvdelen af oksekødet ud med kylling, så kan vi i runde tal spare 1.650.000 ton CO₂ – hvert år! 

Til sammenligning har den gennemsnitlige dansker et årligt forbrugsaftryk på 17 ton CO₂.

Det baserer vi på uafhængige beregninger af klimaaftrykket for forskellige kødtyper, primært fra Den store klimadatabase fra den grønne tænketank CONCITO.

Bemærk, at disse udsagn dækker over kylling generelt og ikke specifikt ROSE produkter.

Formuleringen er desuden i overensstemmelse med retningslinjerne for generiske klimaanprisninger fra Rådet for sund mad.

Den formulering er baseret på forskellen i det gennemsnitlige klimaaftryk for henholdsvis oksekød og kyllingekød i Den store klimadatabase fra den grønne tænketank CONCITO (Version 1, 2021). 

Den store klimadatabase viser klimaaftrykket for de 500 mest almindelige fødevarer i Danmark. Beregningerne er ikke specifikt for ROSE produkter, men for kylling og andre fødevarer generelt.

For kylling ligger fordelingen af klimaaftrykket på de forskellige udskæringer mellem 1,3 kg CO₂e per kg rå kyllingelår og 3,7 CO₂e per kg hakket kylling.

For oksekød ligger fordelingen af klimaaftrykket på de forskellige udskæringer mellem 31 kg CO₂e per kg hakket oksekød og 152 kg CO₂e per kg oksemørbrad.

Den sammenligning er baseret på tal fra CONCITO (2021): Den store klimadatabase, version 1

• Hakket oksekød (10-15% fedt): 32,5 CO₂e pr kg
• Hakket kyllingekød: 3,7 CO₂e pr kg
• Ærtebaseret vegansk plantefars:  0,6 CO₂e pr kg

Beregningerne er ikke specifikt for ROSE produkter, men for kylling og andre fødevarer generelt.

Jo. Beregninger fra blandt andet DTU’s baggrundsrapport for de officielle kostråd viser klart, at en ren plantebaseret kost vil være det bedste for klimaet.

Alsidighed er nøglen til en sund og klimavenlig kost. Ifølge de officielle danske kostråd anbefales det ikke at spise mere end 350 g kød om ugen. De danske kostråd er anbefalinger til mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig. Derfor opfordrer vi også til at spise mere grønt i kampagnen.

Det vil imidlertid være del sværere for mange danskere udelukkende at spise plantebaseret mad, vores nuværende måltidskultur og madlavningskompetencer taget i betragtning.

På trods af den store opmærksomhed på at bekæmpe klimaforandringer og klimabelastningen fra kød, så spiser danskerne lige så ofte kød til aftensmad som for fem år siden. Det viser både forskning og salgstal.

Derfor kan det gøre en stor forskel, at forbrugerne overvejer, hvilke typer kød man spiser – og ikke kun hvor meget.

I ROSE Kyllings befolkningsundersøgelse svarer hver anden dansker (49%), at de ikke har ændret madvaner i forhold til kød.

For os går dyrevelfærd og klimaaftryk hånd i hånd. Et bedre klimaaftryk må ikke ske på bekostning af dyrevelfærden.

Alle kyllinger fra ROSE Kylling går frit omkring i en varm og tør stald, hvor der altid er frisk strøelse. De kan spise og drikke, når de har lyst, og de får en god, lang nattesøvn.

Derudover har vores kyllinger et meget lavt niveau af sygdomme og antibiotika – under 2 procent af vores flokke blev behandlet med antibiotika i 2021.

Også på trædepudesundhed, som er en væsentlig målestok for kyllingers sundhed, ligger ROSE Kylling på et højt niveau af trædepudesundhed (97 % af vores flokke i den bedste kategori i 2021).

Klimaaftrykket for de forskellige fødevarer er baseret på Den store klimadatabase fra CONCITO (version 1, 2021), som viser klimaaftrykket for de 500 mest almindelige fødevarer i Danmark.

Klimaaftrykket er beregnet på baggrund af en samlet analyse fra råvarer til færdigt produkt og opgøres i CO₂-ækvivalanter, CO₂e, der er en fælles måleenhed for de forskellige klimagassers påvirkning.

Beregningerne er ikke specifikt for ROSE produkter, men for kylling og andre fødevarer generelt.

Du kan selv sammenligne klimaaftrykket for forskellige fødevarer samt finde detaljer om hvordan klimaaftrykket er beregnet på denstoreklimadatabase.dk

Den store klimadatabase indeholder 500 forskellige fødevarer, så for overskuelighedens skyld har vi valgt disse tre fødevarer til at repræsentere henholdsvis grøntsager, lyst kød og rødt kød.

Vores hensigt er at gøre det let for danske forbrugere at visualisere forholdet mellem disse tre grupper af fødevarer og hvilken forskel deres valg gør for klimaaftrykket af deres mad.

Du kan selv sammenligne klimaaftrykket mellem kylling og andre fødevarer på Denstoreklimadatabase.dk