Arbejdsmiljø og sikkerhed

Hos ROSE kylling, som er en del af HKScan-familien, arbejder vi målrettet på at vores medarbejdere trives og kan gå trygt på arbejde hver eneste dag.

Arbejdsmiljø og sikkerhed

Vi mærker for alvor fordelen af, at HKScan er en international organisation. Sikkerhedscheferne på tværs af HKScan hjemmemarkeder er ofte i dialog med hinanden, hvor de deler ’best practices’ og sikrer en fælles udvikling i relation til både arbejdsmiljø og sikkerhed.

Vi har fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og vi tager højde for, at både kontor- og produktionsmedarbejdere skal have de rette vilkår i dagligdagen.

Indenfor de seneste år har vi blandt andet lanceret et ’Better Together’-program, som systematisk udvikler vores medarbejde og sikrer den daglige trivsel. Vi har jævnligt kampagner, der sætter fokus på personlig udvikling, team-work, sikkerhed samt det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Vinder af Arbejdsmiljøprisen 2022

Hos HKScan har vi et koncernmål om nul arbejdsulykker.

Vores arbejdsmiljøorganisation i Danmark er løbende på kurser, idet vi tager del i Branchefælleskabet for Arbejdsmiljø (BFA). Her kan vi i fællesskab med andre virksomheder udvikle og dele værktøjer, der er med til at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Dette har blandt andet medvirket til, at vi gennem de seneste år har udviklet en række kreative mikrokampagner, der skal motivere vores medarbejdere til bedre sikkerhedsadfærd. Disse som et supplement til klassiske indsatser såsom sikkerhedsrunderinger og tavlemøder.

Mikrokampagnerne er letforståelige, fængende og med et strejf af humor. For eksempel uddelte vore arbejdsmiljøambassadører bananer med budskabet ”du skal bide i den, ikke glide i den”, og et særligt sko-politi har tjekket slidbaner på alle vores medarbejders sikkerhedssko.

Indsatsen har for alvor givet pote og antallet af arbejdsulykker er faldet med 96 % over en 5-årig periode. Dette betyder, at incidensen for hele branchen ligger cirka 10 gange over den i HKScan.

Det er på den baggrund vi i 2022 vandt Arbejdsmiljøprisen i kategorien Arbejdsulykker. En pris, som vi er er utroligt stolte af, og som vi vil gøre alt for at efterleve fremadrettet.

Se filmen om vores sikkerhedsarbejde nedenfor.